BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi tilbyder nu en attraktiv stilling som børnehaveklasseleder på Rask Mølle Skole i Hedensted Kommune.
Vi søger en fagligt dygtig, visionær og ambitiøs pædagog, som brænder for at være børnehaveklasseleder. Du bliver en vigtig del af videreudviklingen i vores indskolingsafdeling. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august 2024.
Om jobbet og opgaverneVi forventer at du er pædagog, gerne med erfaring og viden inden for indskolingsområdet. Derudover at du er ambitiøs, karismatisk og udadvendt og indstillet på at bidrage aktivt til processen med at videreudvikle vores børnehaveklassemiljø.
En del af stillingen vil i puljer omfatte timer i vores SFO tilbud. Vi har derfor brug for, at du også kan se dig selv i den opgave, og kan se fordelene i dette i forhold til din samlede jobfunktion.
Du skal kunne bidrage med din pædagogiske faglighed og formå at bringe denne i spil, både i praksis med eleverne og i teori ved fælles team refleksion. Du skal turde udfordre dine kollegaer med nye perspektiver på opgaveløsningen og samarbejdet omkring børnene.
Du skal bidrage til et professionelt og opfølgende skole-/hjemsamarbejde, med en aktiv og engageret forældregruppe.
Jobbet varetages i et tæt og forpligtende teamsamarbejde med øvrige pædagoger, lærere og ledelsen på skolen.
Vores forventninger til digVi forventer at du:
- Ser bag barnets adfærd, handler relationskompetent og tror på, at børn altid gør det bedste, de er i stand til.
- Har blik for at lave inkluderende læringsmiljøer og tiltag.
- Er tillidsskabende, vedholdende, robust og har en tydelig klasserumsledelse, og formår at skabe genkendelighed, visuel struktur og en tryg ramme.
- Er visionær og arbejder reflekterende omkring den pædagogiske praksis, og kan bidrage til udviklingen af vores professionelle læringsfællesskaber.
- Kan bidrage med at udarbejde skriftlige mål og beskrivelser af de enkelte elever til internt og eksternt brug.
- Kan handle aktivt og konstruktivt i konflikthåndtering.
Vi kan tilbyde en attraktiv arbejdsplads med fagligt dygtige, gode og humørfyldte kollegaer fra både special- og almendelen, hvor du får rig mulighed for at bringe dine pædagogiske kompetencer og faglighed i spil.
Du vil i denne stilling få rig mulighed for at indgå i en spændende og innovativ proces, hvor du i høj grad kan være med til at præge og sætte retning for vores børnehaveklasser, på sigt sammen med vores indskolingsleder.
Du vil udvikle dig og blive udfordret på din egen faglighed/praksis via teammøder, fælles refleksion og supervision med ledelse, kollegaer, TCLT og eksterne fagpersoner. Endvidere vil du blive en del af det kommunale netværk for børnehaveklasseledere.
Værdigrundlag: Ansvarlighed og gensidig respekt gennem dialog.
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Hvis du har yderligere spørgsmål eller ønsker at aftale besøg, er du velkommen til at kontakte indskolings- og SFO leder Dorthe Schrøder, tlf. 40 46 71 77.
AnsøgningVil du være en del af dette, så send din ansøgning og CV med billede, eksamensbevis samt øvrige relevante bilag med det samme.
Ansøgningsfrist er den 24. juni 2024.
Vi afholder samtaler den 27. juni 2024.
Vi håber dette har fanget din interesse og ser med glæde frem til at modtage din ansøgning.
Om osRask Mølle Skole er en velfungerende folkeskole fra 0. – 9. klasse med tilknyttet kommunalt specialtilbud, som ligger blot 25 minutters kørsel fra Vejle/Horsens og ca. 40 minutter fra Aarhus. Skolen har ca. 420 elever, hvoraf 58 p.t er tilknyttet vores specialtilbud.
Vores børnehaveklasser og øvrige indskolingsklasser fra 1.- 3. kl er alle samlet i en fælles bygning på skolen kaldet ”UFOen”. Bygningen rummer desuden også SFO og vores yngste skolebørn i vores kommunale specialtilbud.
Du kan se en lille film om os på Rask Mølle Skole Rask Mølle Skole from AD MEDIA DANMARK on Vimeo.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Skolebakken, 3, 8763 Rask Mølle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6064820