Skolesekretær søges til Rask Mølle Skole – barselsvikariat - kort frist

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en administrativt dygtig, imødekommende, humørfyldt og fleksibel skolesekretær, som kan bevare overblikket i en travl og afvekslende hverdag, ja så er du maske lige den vi står og mangler. 

Om jobbet og opgaverne

 Vi tilbyder her og nu et spændende og attraktivt barselsvikariat som skolesekretær på Rask Mølle Skole. Der er tale om en stilling på 25 – 30 timer med tiltrædelse hurtigst muligt dog senest 1. februar 2024. Vikariatet er frem til den 5. juli 2024.

På Rask Mølle Skole vil du som sekretær blive en del af et stærkt administrativt team samt en vigtig samarbejdspartner og krumtap for skolens ledelsesteam. Du vil blive en del af et stærkt og humørfuldt kollegialt fællesskab, hvor samarbejde og kommunikation med ansatte, ledelse, forældre og elever er en naturlig del af hverdagen. Sekretærfunktionen varetages i et tæt samarbejde med vores anden skolesekretær, men du vil få ansvaret for specifikke opgaver. 

Konkret vil jobbet typisk omhandle: 

  • Administrere og varetage vikardækning i IST-tabulex vikarmodul. 
  • Budget, budgetopfølgning, lønkørsel, bogføring, regnskab, indkøb m.m.  
  • Ajourføring af interne dokumenter, Aula, Trio, TEA, kalender. 
  • Personaleadministration Elevadministration. 
  • Kommunikation med forældre og eksterne samarbejdspartnere. 
  • Administrering af afgangsprøver m.m. 
  • Ad hoc opgaver for ledelsesteamet    
Vores forventninger til dig

 Vi forventer, at du:

  • Er uddannet kommunom eller har anden relevant kontoruddannelse og/eller erfaring fra lignende stilling. 
  • Er administrativt dygtig og har flair for at sætte dig hurtigt ind i at bruge nye IT-systemer. Du vil bl.a. skulle bruge TEA, KMD Institution, AULA, Mitskolekort, TRI, IST tabulex vikar modul m.m. 
  • Er udadvendt, imødekommende, humoristisk og god til at formulere dig mundtligt og skriftligt 
  • Er struktureret, ansvarsfuld, handlingsorienteret og er god til at prioritere egne opgaver inden for deadlines. 
  • Evner at bevare overblikket i en meget omskiftelig og til tider hektisk hverdag med mange afbrydelser. 
  • Kan lide at samarbejde med andre og bidrage til en god stemning og et godt arbejdsmiljø. 
  • Er klar til at løse opgaven omkring vikardækning med support fra vores viceskoleleder – herunder modtage sygemeldinger om morgenen omkring kl. 6.45. Opgaven kan løses hjemmefra. 
  • Er klar på at byde ind på ad hoc opgaver.
Derfor skal du vælge os

 Rask Mølle Skole er en velfungerende almen folkeskole med tilknyttet kommunalt specialtilbud. Skolen ligger blot 25 minutters kørsel fra Vejle/Horsens og ca. 40 minutter fra Aarhus. Skolen har ca. 390 elever, hvoraf 50 p.t er tilknyttet vores kommunale specialtilbud.

Vi kan tilbyde en attraktiv arbejdsplads med fagligt dygtige, gode og humørfyldte kollegaer fra både almen- og specialdelen, hvor du får rig mulighed for at bringe dine administrative og kommunikative kompetencer i spil. Du vil udvikle dig og blive udfordret på din egen faglighed i en afvekslende og alsidig hverdag, hvor du får en bred social berøringsflade. 

Rask Mølle Skoles vision og værdigrundlag: Vi tør dyrke forskelligheden, fagligheden og værne om mangfoldigheden. Vi er en skole, der forbereder eleverne til at tage aktivt del i et globaliseret og samfund.

Værdigrundlag: Ansvarlighed og gensidig respekt gennem dialog.     

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål

 Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

  • Frank Forsberg, skoleleder, Rask Mølle Skole, tfl. 24 20 06 92.
  • Morten Præstbro, Viceskoleleder, Rask Mølle Skole, tlf. 61 62 96 06. 
Ansøgning

 Vil du være en del af dette, og kan du leve op til ovenstående forventninger, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning, CV med billede, eksamensbevis samt øvrige relevante bilag.

Ansøgningsfrist er senest den 3. januar 2024. Vi har brug for en barselsvikar hurtigst muligt og vil derfor læse ansøgninger løbende. Vi vil derfor heller ikke tøve med at indkalde til ad hoc samtaler inden jul, så snart vi har de rette kandidater. Vi forventer dog senest at afholde ansættelsessamtaler på Rask Mølle Skole den 9. januar 2024.

Du vil blive kontaktet pr. telefon og indkaldt til samtale, hvis du kommer i betragtning til jobbet. Der indhentes børne -og straffeattestattest. 

Vi håber dette har fanget din interesse og ser med glæde frem til at modtage din ansøgning.  

Om os

Se lille introfilm om os på Rask Mølle skole 

Rask Mølle Skole from AD MEDIA DANMARK on Vimeo.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Skolebakken, 3, 8763 Rask Mølle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953684

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet